Materialer: en lille ting

En deltager bliver sendt udenfor lokalet.

De andre bliver enige om et sted, hvor de gemmer en aftalt genstand. Så bliver der kaldt på deltageren udenfor.

Det gælder nu om for ham/hende om at finde den gemte genstand.

Han/hun kan hjælpes ved, at de andre siger “tampen brænder” når han/hun er tæt ved genstanden.

Når han/hun har fundet genstanden, sendes en ny uden for døren.

En god gammel gemmeleg der er sjov for de fleste.

Der udpeges en fanger blandt deltagerne. Der anbringes en dåse på et bestemt sted. Fangeren skal tælle til hundrede med lukkede øjne mens alle andre deltagere gemmer sig i området.

Når fangeren er færdig med at tælle skal han forsøge at finde de andre deltagere. Når han får øje på en deltager skal han rende hen til dåsen og råbe “Karl Børge i dåsen”. Karl Børge skal så komme frem af sit skjul.

Deltagerne skal forsøge at kunne løbe hen til dåsen og sparke den væk inden fangeren når at putte dem i dåsen. Hvis en deltager har held til at sparke dåsen væk, stopper legen og fangeren er den igen.

Hvis fangeren finder alle deltagerne, er det den først fundne der er fanger næste gang.

Antal: 8 eller flere.

”Sild i tønde” er en omvendt gemmeleg: Der er én der skal gemme sig, og alle de andre deltagere stiller sig i en tæt rundkreds og må ikke se hvor den ene gemmer sig henne. De skal alle i fællesskab tælle f.eks. til 30.

Bagefter skal alle prøve at finde den ene som har gemt sig.

Hvis man finder den, der har gemt sig, skal man gemme sig på det samme sted. Det betyder altså, at den første, der skal gemme sig, bliver nødt til at finde et ret stort gemmested.

Det er en fidus at være hemmelig i denne leg – hvis man finder den der har gemt sig, skal man selvfølgelig ikke afsløre det for de andre, og man må derfor være lidt snu, når man skal gemme sig på stedet.

Legen slutter, når alle er gemt på ét sted.

I “Makkerskjul” får hver deltager en makker. Makkerne kan befri hinanden, hvis én af dem bliver fundet.

En deltager vælges til at være finder, og der vælges et “ståsted”. De andre deles op i par to og to, og finderen tæller, mens de andre deltagere gemmer sig. Makkerparret behøver ikke gemme sig samme sted. Faktisk er det en fordel, at de gemmer sig hver for sig, da de så har mulighed for at befri hinanden.

Når det ene barn er blevet fundet, kan partneren så løbe op til ståstedet og råbe: – “En, to, tre krone for makker og mig”.

Hvis alle makkerparrene befrier hinanden hele tiden, kan finderen dog risikere at skulle stå igen og igen. Makkerskjul er dog en god leg, hvis deltagerne er uens, fordi de svage og stærke kan sættes sammen i par.

Materialer: en masse glas/æsker med tilhørende låg

På et afgrænset område placeres/gemmes en masse æsker/glas og låg.

Det gælder nu om at finde låget der passer til glasset/æsken eller omvendt.

Materialer: avis, tørklæde og et hvis antal skatte (f.eks sten)

En af deltagerne udvælges til at være “skattemester”. Han/hun skal sætte sig på jorden og vogte over sin skat, fx 10 sten. Skattemesteren får bind for øjnene, og til at forsvare sig får han/hun en sammenrullet avis, som han/hun må slå fra sig med.

Nu skal de andre deltagere prøve at stjæle af skatten efter tur, uden at skattemesteren opdager noget. Hvis skattemesteren får mistanke om, at der er en tyv på spil, skal han/hun slå ud efter ham. Hvis skattemesteren rammer, går tyven ud af legen og må lægge sine tyvekoster tilbage. Hvis skattemesteren ikke rammer, fortsætter tyven.

Vinder bliver den, der får fat i flest skatte.