Hvis du oplever smerter i ryggen og balden, som stråler ned til baglåret, og det samtidig gør ondt at bevæge dig eller sidde ned, er der tale om klassiske symptomer på iskiassmerter. 

Symptomerne er opkaldt efter den nerve, hvor smerterne udspringer fra, nemlig iskiasnerven. Det er en meget udbredt form for smerte, som mange vil opleve på et tidspunkt i livet. 

Smerter kan dog komme til udtryk på mange forskellige måder. I 90 procent af tilfældene skyldes smerterne, at nerven er påvirket af tryk fra en diskusskive i lænden. Herunder kan du lære mere om iskiassmerter, og hvordan de behandles. 

Hvad er iskiassmerter?

Iskiasnerven udspringer fra de nederste hvirvler i lænden og korsbenet. Det samler sig til en enkelt nerve dybt inde i balden, som løber forbi den såkaldte piriformismuskel, der går ind i musklerne i baglåret. 

Nerven går videre ned til knæet, hvor den forgrener sig til forsiden af underbenet og til lægmusklerne og ned til foden. Iskiasnerven sørger for, at der er funktion i musklerne i balden, baglår, læg og fod. 

Symptomerne, på at iskiasnerven er i klemme, kan opleves som strålende smerter enten gennem hele benet og ned til tæerne eller blot som smerter i balden eller baglåret. I svære tilfælde af iskiassmerter kan det give nedsat kraft i benet, hvor benet falder sammen under en. 

Hvad er årsagerne til iskiassmerter? 

Iskiassmerter i ryggen eller i balden skyldes ofte en overbelastning. En overbelastning kan både opstå ved mange tunge løft, der skader lændens diskusskiver eller ved stillesiddende arbejdsgange. 

Hvis den dybe baldemuskulatur er overbelastet, ses det ofte i forbindelse med motion, hvor man eksempelvis har løbet længere, end man har trænet sig op til. 

Når man har haft en diskusprolaps eller en udposning af en diskus, kan det trykke på iskiasnerven, hvor den udspringer fra i rygsøjlen. Hvis man har været opereret for en diskusprolaps, kan arvævet ligeledes være årsagen til smerterne. 

Smerter under graviditet 

I løbet af en graviditet vil mange kvinder opleve iskiassmerter i ryggen eller balden, hvor det stråler ned i benet. Når barnet vokser i maven, stiger trykket i bækkenet, som ofte forårsager et direkte pres på nerven i rygsøjlen. 

I første og tredje trimester løsner bækkenet sig, hvilket kan resultere i, at iskiasnerven kommer i klemme i bækkenet. Dette enorme pres på bækkenet vil typisk give smerter i hofter og bækkenmusklerne, hvor iskiasnerven løber. 

Årsagerne til iskiassmerter kan altså være mange og vidt forskellige. Derfor er behandlingen også meget forskellig fra tilfælde til tilfælde. 

Hvordan behandles iskiassmerter? 

Der er flere effektive behandlingsformer, når man oplever iskiassmerter. En osteopat er ekspert i at finde årsagerne til denne type smerter og vil undersøge og behandle alle systemer i kroppen. Det giver hurtige og vedvarende resultater ved iskiassmerter. 

Ofte vil det også være effektivt med fysioterapeutisk behandling, hvor der bliver set på iskiassmerter med træningsrelaterede øjne. Her vil fokus være at styrke og træne den påvirkede muskulatur og bindevævet omkring. Genoptræningen vil bestå af øvelser, træningsterapi og manuel behandling. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *