Omvendt fest

Indbydelse:

Indbydelsen skrives bagvendt.

Påklædning:

Pigerne kan klæde sig ud som drenge og drengene som piger.

Tøjet kan også tages omvendt på, så bukserne/blusen spændes bagpå.

Tøjet kan også have vendt vrangen ud af.

Borddækning:

Bordet vendes på hovedet, så man sidder på bordpladen.

Tallerken, glas og bestik står på stolen.

Servitter kan evt være toiletpapir.

Forlag til menu:

Desserten spises ført – det kan evt. være en is

Burger: Der steges en god tyk bøf. Bøffen skæres igennem og fyldet og bolle kommer ind i mellem bøffen.

Der kan serveres pommes frites til – disse er lavet af gulerødder, som er skåret ud som pommes friter og steget i olie.

Drikkelse: Det kan evt være saftevand, der kommer på et mælkekarton.

Forslag til lege:

Kombineret fodbold og stopdans:

Husk man skal gå/løbe baglæns.

Man spiller fodbold, når musiken er stoppet, når musiken starter, skal man stoppe med at spille, spiller man er man død og ude.

Omvendt fanger:

Der er én der gemmer sig og de andre skal så finde personen, når man har fundet personen siger man ikke noget, men sætter sig ved siden af vedkommende. Den sidste der sætter sig, har tabt legen.

Reglerne for 31

Kortgiveren giver hver spiller 3 kort, lægger resten af kortene på bordet med billedsiden nedad (bunken) og vender det øverste kort.

Spilleren til venstre for kortgiveren starter. Han må nu enten trække et kort fra bunken eller tage det vendte kort.

Efter at have trukket et kort ind placerer han et kort på den åbne stak igen.

Således går turen rundt med uret indtil én spiller mener, han har den højeste pointsum, hvorefter han banker i bordet inden han trækker et kort ind.

Efter at have banket går turen videre bordet rundt, og når den kommer tilbage til spilleren, som har banket, lægger alle spillere deres kort på bordet, og vedkommende, der har den højeste pointsum, er vinder af spillet.

Point

Man får point ved at have kort i samme farve. Pointene for kortene er som følger:

Es tæller 11

Billedkort tæller 10

Resterende kort tæller deres værdi (en femmer tæller f.eks. 5)

Derfor vil en hånd som har kortene: Klør es, spar dame, klør 3 have 14 point – 11 for esset + 3 for 3’eren – spar dame vil I dette tilfælde ikke tælle for noget. Se også billedet.

Det maximale pointtal man kan opnå er derfor 31 (Es + 2 billedkort/10’er i samme farve).

Materialer: 1 svamp og elastik pr deltager. 2 spande pr. hold. Tørt tøj og håndklæder.

Deltagerne bliver inddelt i hold.

Herefter får alle deltagerne en svamp med en elastik i.

Svampen skal så bindes rundt om hovedet med svampen placeret i panden.

Det går nu ud på at få flyttet mest muligt vand ved at stikke hovedet ned i spanden, så svampen suger mest mulig vand og så løbe til holdets næste spand og tømme svampen for vand. Når første mand har tømt sin svamp må næste mand dyppe sin svamp.

Materialer: 1 flaske pr deltager, 1 bold

Fyld flaskerne op med vand. Flasken skal ikke lukkes med kapsel eller lign.

Deltagerne stiller sig nu i en rundkreds med ca. 2 meter til sidemanden.

Den der starter skal kaste bolden. Han skal forsøge at ramme de andres vandflasker så de vælter. Hvis bolden vælter en af de andres flasker, skal vedkommende hvis flaske der væltede, først hent bolden inden han må rejse sin vandflaske. Imens han henter bolden må den der kastede gå hen til den væltede flaske og vende bunden i vejret. Så snart personen kommer tilbage med bolden skal ham der kastede slippe flasken.

Hvis bolden ikke rammer flasken er det bare om at få fat i bolden. Alle må løbe efter den bolden når den ikke rammer.

Når man ikke har mere vand i flasken er man ude.

Vinderen er den der som sidste mand har vand tilbage i sin flaske.

Vandbombe leg

Materialer: 3 vandballoner pr. hold

Deltagerne deles i hold af 4 personer og skal hurtigst muligst transportere 3 vandballoner fra den ene ende af banen til den anden ende.

Deltagerne må kaste ballonerne til hinanden, men skal stå stille, når de har modtaget vandballonen.

Det hold der hurtigst får alle ballonerne i hel tilstand op i den anden ende af banen har vundet.

Skal man have en større flok børn med i svømmehallen, eller er man så heldig selv at have en pool, så kan mange normale lege sagtens laves om til vandudgaver.

Man vælger en “haj”, som er i den ene side af bassinet, mens resten af børnene, guldfiskene, er i den anden side. Så råber hajen: “Haj over guldfisk” og alle guldfiskene skal så svømme over til den anden side uden at blive taget af hajen. Hvis det sker, bliver man automatisk selv haj. Når man kommer over til den anden side, er man fredet. Når alle guldfiskene er kommet sikkert over, svømmer hajen, og de nye hajer, over til den anden kant, og starter forfra med “haj over guldfisk”. Legen stopper først, når alle er blevet til hajer.

Materialer: Et tørklæde

Find et sted i skoven, hvor der er mange forskellige træer på et lille område.

Et af børnene får her tørklædet for øjnene, hvorefter han eller hun føres af en omvej hen til et træ. Dette træ må nu beføles på alle måder, hvorefter barnet – stadig med tørklæde for øjnene – føres tilbage til udgangspunktet.

Tørklædet tages nu af – og barnet skal nu finde sit træ.

Man stiller sig i en lang række ved siden af hinnanden.

En person siger navnet på et blad man skal finde og så gælder det om at finde bladet først.

Den der først finder bladet har vundet.

Deltagerne deles op i hold af 3 personer, som hver fungerer som banker. Derudover er der for hver 4. bank en bankrøver.

I skoven udlægges et antal pengebunker under kegler el. lign. I pengebunkerne er der mange penge, samt en besked om, hvor mange penge hver bank må forsyne sig med.

Hver bankgruppe får tildelt et banknavn. Hver enkelt bank skal herefter rundt i skoven for at finde pengene.

Bankrøverne kan begå røveri mod de enkelte banker. Det foregår ved at røre en af bankens medlemmer, hvorefter hele banken tilbageholdes i 30 sekunder.

Bankrøverne har på forhånd fået tildelt en liste med mulige banknavne, men de ved ikke, hvilke banker de forskellige grupper er. Bankrøvernes opgave er nu at nævne navnet på en bank. Hvis navnet er rigtigt skal banken aflevere en på forhånd aftalt beløb. Er banknavnet forkert slipper banken uden at betale.

Bankrøverne må godt overfalde den samme bank flere gange.

Vinderene er den bank eller bankrøver der har flest penge.

Materialer: tørklæder

Alle deltagere står på linje med hænderne på hinandens skuldre.

Alle har bind for øjnene undtagen den forreste. Nu skal denne lede de andre rundt i terrænet.