Materialer: 1 bold
Deltagere: minimum 10
En af deltagerne begynder med at slå bolden i jorden og råbe navnet på en af de andre. Denne skal hurtigt få fat i bolden. Når han har bolden, råber han: “Stop”. Det betyder, at alle de andre nu skal stå helt stille. Den der fangede bolden skal nu forsøge at ramme en af de andre.
Hvis man bliver ramt, skal man tage højre arm om på ryggen (den kan altså ikke bruges mere).
Nu må de andre forsøge at fange bolden og igen råber den der fanger bolden “Stop”. En deltager kan rammes 5 gange:
Første gang skal højre arm om på ryggen.
Anden gang skal venstre arm om på ryggen.
Tredje gang skal man hoppe på et ben.
Fjerde gang skal man kravle på knæene.
Femte gang er man ude af legen.